HVEM & HVAD ER VI?

Vi er en forening, stiftet af Pernille Elvirose og Peter Körner. 

Foreningen er skabt ud fra Pernille Elviroses vision samt faglige baggrund og mangeårige erfaring.


Det terapeutiske team ledet af stifter Pernille Elvirose

PERNILLE ELVIROSE

Stifter og Terapeut ansvarlig


ZIFF AUBERT

Ansvarlig for kropsterapeuterne

KAREN RØMER

Terapeut

ADMINISTRATION OG BACKOFFICE 

PETER KÖRNER

Stifter / administrations og regnskabsansvarlig 

METTE PEDERSEN 

Backoffice / Ansvarlig for fondsansøgninger

VICTORIA ELVIROSE RISHØJ

SoMe / Marketing & aktør

Foreningen drives af stifterne i samarbejde med bestyrelsen.

EN VISUEL RUNDTUR I HUSET

PERNILLE ELVIROSE, STIFTER OG FAGLIGT ANSVARLIG

”Min passion for mennesker, deres historier og livsrejser fik mig til at skabe en arbejdsmetode, hvor jeg samler mennesker i utraditionelle fællesskaber, med det formål at skabe bevidsthed og udvikling.”

Profil: Pernille har de sidste 23 år udviklet mennesker, undervist i erhvervslivet samt udviklet flere koncepter, alt sammen med samme formål; at skabe rum med højt til loftet for et liv med mening og formål. Jeg fandt mit eget Ikigai. Det er min retning og min klippe. Jeg bliver ved med at udfolde og være tro mod mit livsformål. Åbenhed og nysgerrighed i alt hvad jeg gør og arbejder med førte bl.a. til Ikigai Foreningen – et livsprojekt med et socialt formål for unge. Pernille tilhørte selv denne mellemgruppe - og har dermed ikke alene solid faglig erfaring, men også en stærkt forankret livserfaring.


Pernille har superviseret og samarbejdet med dagskoler for unge med psykiske lidelser, samt hjulpet den unge "mellemgruppe" i egen praksis igennem mange år.


UDDANNELSE & FAGLIG BAGGRUND


  • Psykologisk baggrund: Eksistentiel/Gestalt psykologi.
  • Efteruddannelse: Neuroaffektiv psykoterapi & Chok Traume terapi. Åndedrætstræning, Mindfulness, Nærværstræner.
  • Anerkendende kommunikation, trivsel & stresshåndtering.
  • Krop, bevægelse, lyd og stemme trænet.
  • Inspireret og lært af flere dygtige eksperter gennem hele mit liv, herunder:
  • Hans Brenaa, tidligere kongelig solodanser, balletinstruktør og koreograf.
  • Lakha Lama, buddhist.
  • Fritz Perls, US grundlægger af gestaltterapi.
  • Alexander Lowen, Bioenergetisk analyse.
  • Marianne Bentzen, Neuroaffektiv Udviklingspsykologi.
  • Peter Levin, US amerikansk udvikler af Somatic Experience.
  • Gabrielle Roth, US dancer, Moving Center NYC.
  • Shaolin Qi Gong, Shi Heng Yi.
  • Dominique Lonchant, Master of breathwork. 
  • Stig Åvall Severinsen, Breathology.
  • Jon Kabat-Zinn, US Mindfulness MBSR-programmet.
  • Irvin Yalom, Psykolog US Eksistentiel Psykoterapi.



BESKRIVELSE OG METODE


Der er en stor mellemgruppe af ressourcefyldte unge, der mistrives i vores samfund i dag. De er særligt udsatte, og problemet er stigende. Vores vision er at udbygge et hus skabt i privat regi, hvor unge mellem 15 og 30 år gratis kan få hjælp, og et sted, hvor de kan få ro, inspiration og omsorg. Vi har en stærk vision for at hjælpe endnu flere på den lange bane. Her har vi brug for netop din støtte og engagement.


Hvorfor Ikigai Foreningen

Samfundet generelt er under store forandringer, og det stiller store krav til den enkelte. Klimakrisen, pandemier, krise mellem stormagter, og den rivende teknologiske udvikling med sociale medier, AI osv. stiller krav om konstant årvågenhed og omstillingsparathed, hvor alle er på udebane. Samtidig er der opbrud i familierelationerne, de steder man finder ro og orientering. Og det er et problem for de unge.

Man skulle tro, at det var værst for de ældre generationer, at verden forandrer sig så hurtigt. Man skulle tro, de unge hurtigt ville finde ud af alt det nye. Men faktisk er det lige omvendt. De unge har brug for ro til at finde deres vej. Men det er en tryghed, som de voksne har svært ved at give dem. For vi har simpelthen selv for travlt med præcis det samme.

Mange vil sige, at det er en del af at være ung, at finde sine ben. Men hvor går de hen i deres søgen? De sociale medier er fyldt med det modsatte af det, de unge har brug for: iscenesatte fortællinger om perfektionssøgende idoler, og fællesskaber, hvor de føler, de er nødt til at være en facade af sig selv for at høre til. Det giver ensomhed og angst, fremfor tryghed, ro og mening.

Og mens arbejdspladser ofte tager sig af mor og far med ondt i livet via tilbud om terapi og coaching, så er der intet tilbud til de unge, der ikke har psykiatriske diagnoser - endnu. Til gengæld er der flere og flere unge, der udvikler diagnoser eller får dem forværret på grund af de meget lange ventelister.

Der mangler et tilbud til den største gruppe af de unge, der har ressourcerne og potentialet til at være med til at udvikle samfundet. De bliver ofte overladt til sig selv og ender med at føle sig forkerte og håbløse i et samfund, de ikke føler sig hjemme i. Det er naturligt for unge at passe ind, og når det er vanskeligt, er det naturligt at vende det indad og blive skamfulde over det. Det kan føre ind i en ond spiral, hvor den unge får mindre tro på sig selv til at finde måder at komme videre på. Andre kan vende det udad og have adfærdsmønstre, der bringer dem selv i problemer ud over at være til gene og fare for andre. Begge grupper kan ende i misbrug, komme i økonomiske problemer, eller træffe dårlige beslutninger, hvis konsekvenser rækker langt ind i deres fremtid. Og nogle udvikler egentlige diagnoser.

Konsekvensen er, at vi risikerer at tabe en stor del af disse unge, som bliver ladt i stikken, selvom de har ressourcerne og potentialet til at være med til at udvikle samfundet. Vi vil hjælpe dem til at hjælpe sig selv – og andre som dem selv.


Hvad er Ikigai Foreningen

Ikigai Foreningen kæmper for bedre trivsel hos de unge. Mange af de problemer, som de unge står med – og ofte står alene med – skyldes ikke, at de selv er forkerte, men tværtimod at deres sind reagerer på et usundt miljø med stress, forvirring og mangel på reel kontakt og meget lidt forståelse og støtte.


Hvad gør vi

Vi skaber muligheder for de unge til at håndtere og overvinde de udfordringer, de står overfor. Dette kan omfatte problemer som angst, depression, lavt selvværd, stress, mobning, familieproblemer, misbrug og andre psykiske helhedsproblemer. Vi tilbyder den unge terapi, både individuelt og i grupper med andre unge. Vi hjælper de unge til at have mere bevidsthed om deres oplevelser og understøtter deres behov for at erhverve sig indsigt i deres situation, ressourcer og muligheder. Vi giver dem værktøjer og strategier til at håndtere deres følelser og forbedre deres mentale sundhed, der øger deres livskvalitet og hjælper dem til at træffe bedre beslutninger for deres liv.


LifeForce-modellen og navnet Ikigai

Navnet ’Ikigai’ betyder ’livsformål’, og har rødder i orientalske indsigter omkring kroppens energi og egne, helende ressourcer (’Iki’ eller ’Chi’). Vores grundfilosofi er at have kroppen som base. Det at kunne være i sin krop, som base for at være i sine fællesskaber, som base igen for hvordan man har det i sit sind. Krop og sind må synkronisere og være i harmoni for at kunne udvikle mental og fysisk sundhed, samt have sunde relationer.


En rundtur i huset

Ikigai består af flere dele og tilbyder flere forskellige former for hjælp til de unge. Lad os tage en tur rundt i huset.

Ikigai-huset er selve basen, hvor unge kan komme i kontakt med fonden og få ro, inspiration og omsorg. For Ikigai Foreningen er det afgørende vigtigt, at den unge har et sted at gå hen.


Terapi: Den unge kan blive visiteret til forløb med samtale- og kropsterapi hos fondens tilknyttede terapeuter. Her kan de unge få undersøgt netop deres livsudfordring, og lære egne indre ressourcer at kende ud fra Ikigais Life Force-model. Det konkrete er helt centralt i

Ikigai Foreningens tilgang. Krop og sind må synkronisere for at have mental og fysisk sundhed. I samme gren af huset er der mulighed for at komme i gruppeforløb, der er faciliteret af vores terapeuter, og hvor de unge kan spejle sig i hinanden på en ny og givende måde.


Mentorordningen: Terapien kan ikke stå alene. Forandringer i den unges liv kræver nye vaner, adfærdsmønstre og relationer, sådan at indsigterne i terapien forankres i praksis. Ikigai Foreningen har bygget en mentorordning op, hvor en erfaren og kvalificeret person støtter den unge i at skabe konkrete forandringer, hvor nye personlige indsigter og faglige færdigheder kommer i spil og kan folde sig ud.


LifeForce Coach-uddannelsen: I en anden del af huset findes vores uddannelse, der henvender sig til unge, der ønsker at uddanne sig til hjælp for andre unge. En 10-måneders uddannelse, som minder om en coachuddannelse. Formålet er at uddanne unge, der senere kan være tilknyttet Ikigai huset som coaches, især i vores gruppetilbud og i fællesskaber. Enkelte kan også deltage i mentorordninger. Her kan unge opleve anderledes fællesskaber, der er baseret på at tage et fælles ansvar i et stort fællesskab, der kan formere sig og skabe en helt ny dimension af en ungdomskultur. En stor del af vores vision er at kunne opbygge et stort netværk af frivillige unge, hvilket gør Foreningen bæredygtig.


Impact Board: Impact Boardet er et netværk under Foreningen, der er med til at fremme kreativ tænkning, diskussioner og samarbejde imellem mange og flere generationer, forskellige fagområder, erhvervsretninger, selv andre lande – med unikke ideer fra andre samfundslag! Det giver os en struktureret platform til udvikling af Foreningen, og vil udvide vores netværk, så vi i huset kan træffe gode velovervejede beslutninger. Vi arbejder meget transparent og derfor visuelt. Ved at visualisere tiltag, arbejdsgange og ideer, kan Impact Boardets medlemmer identificere potentielle risici, fordele eller konsekvenser. Dette er med til at mindske usikkerhed og ikke mindst bidrage til bedre planlægning og forandringsprocesser.


Vidensbank: Dette er vores forskningsenhed, der giver viden tilbage til Foreningen om de udfordringer, de unge har, og hvad der virker bedst, sådan at Foreningens procedurer bliver forankret og videreudviklet. Samtidig giver vidensbanken viden tilbage til samfundet. Vi tager ud til arrangementer for at skabe opmærksomhed og støtte til vores konkrete vision og Foreningen.


Hvad giver det

Når unge får den nødvendige støtte til at håndtere deres mistrivsel, kan det have en række positive effekter for både individet og samfundet som helhed. Disse kan inkludere:

  1. Forbedret mental sundhed: Terapi og støtte kan hjælpe unge med at håndtere og overvinde psykiske helbredsproblemer som angst og depression.

  2. Bedre uddannelsesresultater: Unge, der får støtte til deres mistrivsel, kan være bedre i stand til at fokusere på deres uddannelse, hvilket kan føre til bedre skolepræstationer og højere uddannelsesniveauer.

  3. Lavere sundhedsomkostninger: Ved at forebygge og behandle psykiske helbredsproblemer tidligt, kan samfundet spare på de sundhedsomkostninger, der er forbundet med ubehandlede psykiske lidelser, der ender i psykiatrien.

  4. Øget produktivitet: Unge, der får støtte til deres mistrivsel, kan være mere produktive som voksne, hvilket kan bidrage til økonomisk vækst.

  5. Reduktion i kriminalitet: Nogle undersøgelser har vist, at støtte til unge i mistrivsel kan reducere risikoen for kriminel adfærd.