TERAPI

I Ikigai Foreningen kombinerer vi samtale og kropsterapi.

Fordelene ved at kombinere samtaleterapi og kropsterapi er betydelige.

Kroppen og sindet er tæt forbundne, og alt, hvad vi oplever i livet, afspejler sig i vores krop. Negative følelser, traumer, angst, stress, depression mm. kan manifestere sig som fysiske blokeringer i kroppen, hvilket resulterer i ubehag, spændinger og smerte.

Når vi har behov for at arbejde dybtegående med nogle af de udfordringer, vi står overfor, kan kombinationen af samtaleterapi og kropsterapi ofte lede os til de mest effektive resultater.

OM SAMTALETERAPI

Samtaleterapi er et forløb, der guider dig gennem en rejse af selvopdagelse og transformation. Inspireret af Ikigai-filosofien og Philip Stutz' life force model, hjælper dette program dig med at udforske dit livsformål, anerkende dine indre styrker og forsyne dig med nødvendige redskaber til at navigere i livet med selvtillid, klar retning og stresshåndtering, samtidig med at du får støtte til at definere dine personlige mål og udarbejde planer for fremtiden.


Pernille Elvirose 

Stifter & ansvarlig for samtaleterapeuterne. 

Jeg bliver ved med at udfolde og være tro mod mit livsformål. Åbenhed og nysgerrighed i alt hvad jeg gør - og arbejder med. Det førte blandt andet til Ikigai Foreningen. Foreningen med socialt formål for unge. 

- Pernille Elvirose 

Terapi henvender sig til det unge menneske, der har det svært og føler sig alene med det. Hvilket desværre er ret udbredt. Et typisk billede er en ung mand med stresslignende symptomer, som begynder at miste grebet om sin tilværelse. Han sover dårligt, og har derfor svært ved at komme op om morgenen. Han har angstfantasier eller overtænkning og får svært ved at strukturere sin dag. Måske overvejer han at droppe ud af sin uddannelse. Han kan have svært ved at forklare, hvad der præcis er galt. Alting føles bare fremmed, sort og formålsløst. Ofte sidder han alene derhjemme og kommer mere og mere bagud med ting, han skal. Han tænker, at han ’bare skal tage sig sammen’, men han aner ikke hvordan. Han begynder at føle sig magtesløs, opgivende, skamfuld og alene. Alt i alt, et helt almindeligt ungt menneske, der måske havner på psykiatrisk skadestue i håb om at få en diagnose, for at kunne få hjælp. Eller som havner i misbrug eller tager dårlige valg, som kan have konsekvenser langt ud i fremtiden, ikke bare for ham selv, men også for andre.

 

Udsatte unge kan på den måde være fanget i en cyklus af traumatiske begivenheder eller dårlige relationer, der gentager sig selv. Terapi kan bidrage til at bryde den onde cirkel af traumer og gentagne negative mønstre.

Senere hen, når den unge har et ståsted i en hverdag, der er kommet til at fungere, går terapien videre til mønstre og mestringsstrategier omkring nære relationer. Og endelig undersøges den unges udfordringer med at bygge en skabende tilværelse op.



Gruppeterapi

Relativt hurtigt vil den unge blive tilbudt at komme i gruppeterapi. Dette kan hjælpe den unge til at se, at de ikke er alene med deres udfordringer. Samtidig vil de opleve at kunne hjælpe andre blot ved at være til stede og være i kontakt. Det styrker den unges selvværd.

Samtidig er det en mulighed for at kunne hjælpe flest muligt med at komme på fode. 

Vi tilbyder løbende specifikke grupper, samt særlige fonds gruppeprojekter. 

I gruppeterapi vil der sidde en ansvarlig ledende terapeut samt en ung Co-leader.

Den unge Co-leader er ansvarlig kontaktperson uden for gruppeterapien. 



OM KROPSTERAPI

Individuel kropsterapi kan løsne op for blokerede følelser, der ligger så langt tilbage i hukommelsen, at de ikke længere er bevidste, men aktuelt mærkes som fysiske eller psykiske ubalancer. Forløsningen vil ske helt ubevidst. Kropsterapeuten vil løsne blokeringer og spændinger, så du kan gå styrket videre. Intuitivt arbejdes der efter hvor de opfangede energisignaler guider hen. Healing giver positiv indvirkning på kroppen fysisk som psykisk. 


Ziff Aubert er vores ansvarlige for kropsterapeuterne. Hendes erfaringer som shiatsu-behandler, healer og massør har givet hende teknikker, som hun har videreudviklet til sin egen metode, der løsner blokeringer og spændinger, og giver øget velvære. Behandlingen afstemmes efter klientens ønsker og behov, samt hvad hun gennem behandlingen kan læse af de kropsreaktioner, hun støder på.